Om

 

Vidende og underholdende med et særligt talent for at forbinde fortidens begivenheder med vores måde at tænke og være på her og nu. Aktuel, inspirerende og imødekommende – et livstykke. Sådan bliver jeg beskrevet af dem, der har hørt mig som foredragsholder, højskolelærer og præst.

 

Min tid som dansk præst i Vancouver, Canada ophørte i september 2017, og nu rejser jeg glad og gerne Danmark tyndt i folkeoplysningens navn. Jeg taler tydeligt (jeg har arbejdet på en seniorhøjskole), og jeg går gerne i dialog med deltagerne. Vi skal gerne alle gå hjem en oplevelse rigere.

 

Du kan kontakte mig fra hver enkelt underside på denne hjemmeside.

 

Foredragenes pris ligger fra kr. 3.000,- til kr. 8.000,- kommende an på foredragets længde og jeres særlige ønsker. Jeg laver også gerne programmer og emner efter jeres behov.

 

Jeg elsker at lære nyt og at lære fra mig, og derfor udvikler jeg også gerne et program specifikt til jeres gruppe og tema.

 

Jeg medbringer gerne en fremviser, så billedsiden af foredraget er hurtig og problemfri at sætte op.

 

Om Birgitte Saltorp

 

Efter nogle år som højskolelærer var jeg i fem år været præst for Den danske Kirke i Vancouver, Canada, hvor jeg fortalte både dansk-canadiere og dansk-amerikanere om dansk historie, kultur og erhvervsliv. Nu arbejder jeg som præst i Roskilde Stift.

Som højskolelærer har jeg lavet erindringskurser, fortalt om historie, samfundsforhold, slægtsforskning og meget andet. Erindringskurserne kan laves både som fortællegrupper og som ”Skriv dit liv”, og jeg er i det hele taget indstillet på at rette indholdet mod de mennesker, jeg er sammen med.

Som præst har jeg været involveret i udvikling af lokalsamfund, i udviklingshæmmedes forhold, plejehjemsbestyrelse, virksomhedsbestyrelser, i Akademiet for Anvendt Filosofi og meget andet. Jeg bor på Holbergs gamle herregård Tersløsegård, hvor vi lever og ånder kultur – se bare her.

 

Du kan kontakte mig via kontaktformularerne på foredragssiderne.

Kursisterne mener

"Hun brænder for stoffet. Rigtig dygtig. Stor viden. God til at formidle stoffet og gøre det spændende og interessant. Humor."

”Jeg havde tænkt mig at blive hjemme, men jeg er glad for, at jeg kom!”

"Vidende, gav mulighed for fordybelse. Varm og engageret. En underviser, hvis navn jeg gerne vil gå efter, når lejlighed gives."

"Undervisning hos Birgitte Saltorp – det bedste emne, jeg har haft. Så mange døre er lukket op."

"Det var en fryd at høre Birgitte Saltorps flotte sprog og stemme."

"Jeg har fået lige det, jeg søgte."

"NN og Birgitte var storartede og hoppede nærmest på tungen for at vi skulle have det godt."

"'Skriv dit liv' med Birgitte var meget givende og inspirerende."

Curriculum Vitae

 2017-Foredragsholder og præstevikar, Danmark

2016-17   Underviser ved den dansk-amerikanske højskole for Pacific North-West, USA

2015        Kursusleder ved den dansk-canadiske højskole - Dansk erhvervsliv gennem 150 år

2013        Kursusleder ved den dansk-canadiske højskole - Dansk Guldalder

2012-17   Præst ved Den danske Kirke i Vancouver

2011        Diplom i coaching, BIZ Consulting

2010-12   Vikariater som præst i Sakskøbing, Sværdborg & Lundby samt Rødby & Ringsebølle

                     i samme periode underviser ved bl.a. FOF Køge Bugt og Seniorhøjskolen Rude Strand

2008-12   Frivillig på kulturprojektet Lys over Lolland

2007-10   Højskolelærer ved Højskole Marielyst for aktive seniorer

2004-06   Skriveriet - skrivekurser for erhvervsfolk og private

2004        Autoriseret workshop-leder, Amherst Writers & Artists

2002-12   Ad hoc-opgaver med oversættelse af erhvervsdokumenter

2001-12   Dansk Svæveflyver Union, kriseberedskabet, indtil 2012

2001        "Konfliktrådet", TV2 Østjylland

      Bogen: "Når det bliver alvor - gode råd når døden kommer tæt på"

fås også som lydbog.

1996-97  Arrangør af Fremtidsværksted i Tømmerup sogn

1994       Sognepræst i Tømmerup ved Kalundborg frem til 2004

Copyright @ Birgitte Saltorp

Ring på: (+45) 41 28 11 51